Inden Venø fik en kirke, måtte Venøboere, der ønskede at deltage i kirkelige handlinger, tage til Gimsing kirke, hvor der var reserveret stolerækker til dem. I begyndelsen, da Venø endelig fik en kirke, havde de ikke deres egen præst, men kirken blev betjent af præsten fra Hjerm eller hans kapellan. Det var Ribe stifts biskop Hans Adolph Brorson, den kendte salmedigter, der arbejde hårdt for, at Venø skulle blive et selvstændigt kirkesogn.
Under forudsætning af at Venøpræsten også fungerede som skolelærer, lovede (xxx) fra Hjerm at betale for opførelsen af et hus og lægge degneembedets indtægter oven i præstetienden, og 1749 er præstekaldet en realitet, dog med den klausul, at præster kun skal sidde på Venø i seks år. Øens første præst blev indsat i 1750, og i dag fungerer præsten på Venø stadig som skolelærer, selvom det nu kun er de yngste årgange der undervises på øen.
Præstetavlen er speciel, ikke blot optegner den samtlige præster der har haft embede på Venø, men det fortæller også lidt om deres virke. Præstetavlen hænger på skibets vestvæg. I 1939 blev der lavet en ny præstetavle, da der ikke var mere plads på den gamle. Den nye tavle hænger bag prædikestolen.
|