Venø kirke

I dag består kirken af et udelt langhus og et våbenhus. Samtlige mure er kalket hvide og taget er behængt med røde teglsten. Men sådan har kirken ikke altid set ud, den har nemlig udviklet sig i takt med øen og dens behov. Der er kendskab til tre udbygninger af Venø kirke, oplysningerne er desværre ikke særligt præcise, men den nogenlunde udvikling af kirken er skildret her og illustereret ved hjælp af grundplaner.

Da Venø kirke blev bygget (formentlig i perioden omkring reformationen i 1536) bestod den udelukkende af langhuset, der dengang var cirka 7,5 meter langt og 4,2 meter bredt.
Der var kun en enkelt indgang til kirken, den fandtes i sydmuren, hvor også kirkens eneste vindue var placeret.
Kirken blev bygget af kløvet kampesten, af den type man kan finde på stranden, munketegl blev anvendt til hjørner og udbedringer. Kirkens gulv var lavet af ujævne kampesten, loftet har været af træ, og taget var tækket med byghalm.

Senere, da befolkningen voksede og behovet for en større kirke meldte sig, blev kirken udbygget med et par meter mod vest, og der blev føjet endnu et vindue i sydmuren. Gulvet i koret og gangen blev omkring år 1800 skiftet ud med røde mursten. Omkring 1791, måske tidligere, blev taget tækket med tagspån, det afløstes i 1868 af et tegltag. Det er sandsynligt, at det var i forbindelse med denne udbygning, at kirken blev udsmykket med kalkmalerier.

Også i nyere tid har kirken gennemgået forandringer. I 1863 blev der tilføjet et våbenhus mod vest, og samtidig blev den oprindelige indgang i syd tilmuret. Man valgte også at tilføje endnu et vindue i sydmuren. I 1951 udskiftede man kakkelovnen med elektriske varmeapparater, og der blev indlagt elektrisk lys. Fra 1868 har taget været behængt med røde teglsten. Det var i 1991, man genfandt kirkens kalkmalerier, der ellers havde været gemt bag hvidtekalken, man valgte at fremdrage dem, og det førte til en gennemgribende ændring af kirkerummet.