Legenden om Sankt Dorothea fortæller, at hun var en jomfru, der forsvarede sin tro og kyskhed under forhør og pinsler i forbindelse med kristenforfølgelserne. Sankt Dorotheas navn er knyttet til rosenunderet. Det går på, at da en sagfører spottede hende fordi hun havde sagt, at ville lide døden for sin brudgom Kristus, og i hans have plukke æbler og roser og fryde sig til evig tid, dukkede der en lille dreng op med en kurv roser og æbler. Disse sendte Dorothea til sagføren -det er i februar-, hvilket fik ham til at omvende sig til kristendomme og indse at Kristus er Gud. Deraf er Sankt Dorotheas attribut en kurv med blomster.
I 1400-tallet blev Sankt Dorothea regnet blandt Nødhjælperne, da legenden om hende fortæller, at hendes sidste bøn var en bøn til Gud om at alle, der ville påkalde hende skulle blive bønhørt. Derudover er Sankt Dorothea en af de fire store jomfruer sammen med Sankt Barbara, Sankt Catharina og Sankt Margaretha .
|
|