Sankt Dominicus
Ordensstifter, 1170-1221

Attribut: Bog, liljekvist eller rosenkrans
Helgendag: 4. august

I 1234 blev Dominicus kanoniseret af paven på baggrund af den tiggermunkeorden han havde startet i 1216; dominikanerne. Dominicus udøvede ikke egentlige mirakler, men hans legende fortæller om en række "hverdagsmirakler", hvor nogle bøger han tabte i en flod ikke blev våde, og om en mønt, der dukkede op af jorden så han kunne betale en færgemand. Ophøjelsen til helgen skal nok ses i lyset af den hurtige udbredelse dominikanerordenen opnåede. Men en mørk skygge kaster sig over dominikanerordenen, da det var den, der stod for kætterforfølgelserne og inkvisitionen. Selvom dette først skete efter Dominicus´ død, er inkvisitionen og dens rædsler tæt forbundet med hans navn. I senmiddelalderen var ordenen ofte hadet og frygtet, og i billedhumanismens tid regnes den for at være blandt de sorteste reaktionære. Sankt Dominicus' attribut er en bog, som han også ses med på kalkmaleriet fra Skive gl. kirke, men kan til tider også være en liljekvist eller rosenkrans.