|
Legenden om Barbara fortæller, at hun blev halshugget af sin far, da hun nægtede at tjene de romerske afguder. Men inden hun blev halshugget lykkedes det hende at flygte fra det tårn faderen havde indespærret hende i. Under flugten åbnede et bjerg sig for hende, men lukkede sig for faderen, således Barbara kunne undslippe. Men på trods af dette under lykkedes det faderen at finde hende og lade hende halshugge. Som straf blev han ramt af lynet og legenden fortæller, at der ikke var én knogle tilbage af ham.
Det var først i løbet af 1300-tallet at Barbaras legende blev udbredt, og i senmiddelalderen var Barbara at regne blandt "De fire store jomfruer" (Sankt Barbara, Sankt Catharina, Sankt Dorothea & Sankt Margaretha.). Derudover var hun en af Nødhjælperne. Man bad til Barbara for at undgå en brat død.
I billedkunsten fremstilles Barbara som regel med sit attribut tårnet, som hun har i hånden. Undertiden kan der være anbragt alterkalk og hostie i tårnet.
|
