|
Eligius var uddannet som guldsmed og opnåede så stort et ry, at han blev kaldt til merovingerkongen Chlotar II's hof for at arbejde for ham. Her udmærkede Eligius sig ved sine fine arbejder og store ærlighed. Sidenhen startede han et kloster, hvor munkene levede efter benediktinerordenens regler. Efter dette blev Eligius biskop i Noyon, hvorfra han prædikede kristendommen i Flandern.
Men ud over disse fromme gerninger fortæller hans legende om en pudsig historie, da han skulle sko en hest. For nemhendens skyld tog han benet af hesten så det var nemmere at arbejde med skoningen. Efter at have sat skoen på blev benet sat på plads på hesten, uden den havde lidt overlast på nogen måde.
Sankt Eligius var guldsmedenes skytshelgen, men han var også god at påkalde sig, hvis ens hest var syg. I de kalkmalerier man kender af Sankt Eligus bliver han gengivet i forbindelse med hesteskoningen.
|
