Clemens var den første historiske biskop og sidenhen pave i Rom (92-101). Kejser Trajan forviste Clemens til Chersona på Krim i Sortehavet. Her led han martyrdøden ved at få bundet et anker om halsen og blive smidt i havet. Englene gravsatte ham i en marmorsakrofag sammen med hans anker, og i følge legenden trækker vandet sig tilbage én gang om året for at man kan tilbede Sankt Clemens. Fordi Clemens blev smidt i havet med et anker om halsen blev han opfattet som søfolks værnehelgen. Men i løbet af senmiddelalderen er det dog hovedsagligt Sankt Nicolaus der opfattes som de søfarendes skytshelgen, og overtager Sankt Clemens plads.
Sankt Clemens attribut er ankeret, som han også er gengivet med på dette kalkmaleri fra Skivholme kirke, der ligger på Århus-egnen.
|