|
Dyrkelsen af Sankt Christoforus kendes tilbage til det 5. århundrede i Lilleasien. Hans navn betyder Kristusbærer og legenden om ham fortæller, at han var en frygtindgydende kæmpe, der belv døbt, og at hans stav grønnedes som et jærtegn, hvorved mange lod sig omvende til kristendommen. Fra omkring 1150 dukker der billeder op af en Kristusbærende kæmpe. Dette bygger på, at Christoforus slog sig ned som færgemand og bar folk over en flod. En nat stod et barn ved hans overfartssted. Christoforus gik straks i gang med at bære barnet over floden, men barnet blev tungere og tungere, og da vandet steg var det med nød og næppe at Christoforus fik reddet sig i land. Da åbenbarede barnet sig som Kristus og fortalte at Christoforus ikke blot havde båret alverden, men også dens skaber, på sine skuldre . Herpå bød barnet Christoforus at sætte sin stav i jorden så den kunne blomstre og bære frugt, hvilket også skete.
Christoforus blev i senmiddelalderen regnet blandt Nødhjælperne. Han blev påkaldt mod døden uden skriftemål. Det hed sig, at havde man set Sankt Christoforus billede kunne man ikke dø en pludselig død. Derudover var han de pilgrimsrejsende og vejfarendes skytshelgen. Generelt var Sankt Christoforus en populær helgen på grund af sine mange gode egenskaber.
|
|
|
