|
Ansgar blev født i nærheden af Amiens i 801. Han var ærkebiskop i Hamborg og havde med pavelig legat til opgave at udbrede kristendommen blandt de nordiske folk. Ansgar bliver derfor kaldt nordens apostel og kirkens værnehelgen i Danmark. I første omgang opførte han en kirke i Hedeby, og senere en i Birka i Sverige. Sankt Ansgars virke i Danmark og Sverige har dog ikke sat mange spor. I Sverige døde Birka-missionen ud med ærkebiskop Unnes den 17. september 936, og landet sank tilbage i hedenskab. Først hundrede år senere genoptoges arbejdet, nu mest af engelske missionærer, fremfor alt Sankt Sigfrid, biskop af Växjö, og denne gang med varigt resultat. I Danmark slog kristendommen først an som officiel statsreligion omkring 960 med Harald Blåtand, "som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne". Denne indskrift på Jellinge-stenen er blevet kaldt Danmarks dåbsattest.
Ansgars virke var i Bremen, hvor han oprettede både klostre og hospitaler, løskøbte fanger fra vikingernes slavehandel, tog sig med stor kærlighed af de fattige og virkede ivrigt for at udbrede den kristne tro og kultur. Sankt Ansgar døde den 3. februar 865 og blev begravet i Bremens domkirke. Snart blev han æret som helgen, og biskoppen, formentlig Ansgars efterfølger i embedet Rimbert, som han selv havde udpeget, lagde hans relikvier i skrin og erklærede højtideligt, at han nu også fremover kunne fejres på sin dødsdag. Hermed var han helgenkåret.
Middelalderen igennem kender man ikke til en egentlig dyrkelse af Ansgar. Det er først ved middelalderens afslutning, at man på baggrund af en historisk interesse atter finder ham omtalt som den, der prædikede kristendom i Danmark og Sverige. I Danmark er det eneste sted man i dag kender til en gengivelse af Sankt Ansgar i Skive gamle kirke fra 1522, hvor han er gengivet i en blomsterranke.
|
|
