|
Anna er ikke omtalt i bibelen, men kendes fra de apokryfe Marialegender. Her er der digtet videre på Matthæus' og Lukas' beretninger om Jesu fødsel, for at Maria kan fremstå i glans og renhed som en værdig gudsmoder.
Helgendyrkelsen af Anna blev først almindelig efter midten af 1300-tallet, og først i 1425 blev helgendagen obligatorisk i danske kirker. Dyrkelsen af Sankt Anna er en udløber af Mariadyrkelsen. Man bad til Anna for at hun kunne gå i forbøn hos sin datter, der ingen skulle gå i forbøn hos sin søn; Jesus. Et meget yndet andagtsbillede var Anna Selvtredie, Anna sammen med Maria og Jesusbarnet.
Sankt Anna blev ikke kun æret som den hellige jomfrus moder, men også for sin frugtbarhed. Hvor mange andre helgeninder fornægter ægteskabet, fik man i Sankt Anna en helgen, der var husmor, hustru, mor og bedstemor.
Kalkmaleriet er fra Hästveda fra cirka 1500. Her optræder Anna sammen med Maria og Jesus.
|
