Måløv kirke

Døbefonten er det eneste middelalderlige inventar i Måløv Kirke. Den er lavet af granit i romansk tid (1100-1200), og har formodentlig altid været i kirkens besiddelse.

Øverst på fonten er der indhugget et bånd, som ligner et snoet tov. På foden, ved overgangen til kummen, er der anbragt en tyk, glat ophøjet kant – en vulst. Fontens tværmål er 80 centimeter, den er 75 centimeter høj og har intet vandafløb. Denne fontetype hører til blandt de mest almindelige på Sjælland.
Der er spor af maling på fonten, det kan stamme fra 1744, hvor den blev marmoret. Men bemalingen kan også være fontens oprindelige, for alle de gamle granitfonte var formodentlig bemalet med kraftige farver i middelalderen. I 1902 var den malet lysebrun.
Oven på fonten ligger et dåbsfad af tin, som kirken anskaffede i 1620.

Gennem tiden har fonten har været placeret flere forskellige steder i kirken. I den tidlige middelalder var døbefonten skibets mest centrale inventar, og den var højst sandsynligt placeret på et trinopbygget podie i skibets midterakse. I senmiddelalderen blev podiet fjernet og fonten blev formentelig placeret i skibets vestende. I forrige århundrede var den placeret i tårnrummet, indtil den i 1729 blev flyttet op foran den søndre sidealterniche, hvor den stadig står i dag.