Ombygningen 1939
Da kirken sidst i 1930’erne skulle have et nyt varmeanlæg, fik man ved et uheld fjernet en af de sten der bar fundamentet for hvælvingerne og en del af disse styrtede ned. De 400 år gamle hvælvinger havde til stadighed voldt problemer med deres pres på ydermurerne, på trods af at vestmuren og -hjørnerne på et tidspunkt var blevet forstærket. Man valgte derfor, at nedrive hele overhvælvingen og føre kirken tilbage til sit romanske udseende.
Hvælvingerne blev fjernet, og man indsatte igen et fladt bjælkeloft. De romanske kalkmalerier blev fremdraget og restaureret i så høj grad som det var muligt.
Kirkerummets nuværende udseende stammer tilbage fra denne store restaurering, og fremtræder i dag som en blanding af de to stilarter romansk og gotisk.
Kirken har ændret sig flere gennem tiden, udover udbygningen af kirken i senmiddelalderen, hvor den fik tårn og sakristi, har kirken til forskellige tider stået rå og været kalket. Billederne herunder er fra henholdsvis 1902 og 1922. Dengang var kirken ikke hvidkalket, som den er i dag.
