Jørlundeværkstedet

Dette værksted, der er opkaldt efter udsmykningen i Jørlunde kirke, var aktivt omkring 1150-1175. Værkstedet har dekoreret en lang række kirker på Sjælland samt en enkelt kirke i Småland.

Det er først og fremmest i den ornamentale udsmykning, at Måløv kirkes billeder har lighedspunkter med resten af værkstedets arbejder. De geometriske mønstre der afslutter billedfriserne og mønstret i borten omkring sidealternicherne genfindes i flere af de andre kirker.

Kirker udsmykket af Jørlundeværkstedet:
1. Alsted, 2. Butterup, 3. Gundsømagle, 4. Hagested, 5. Herstedøster,
6. S. Ib i Roskilde, 7. Jørlunde, 8. Kildebrønde, 9. Kirkerup, 10. Kvanløse, 11. Kyndby, 12. Munkebjerg, 13. Måløv, 14. Rye, 15. Skibby, 16. Tveje Merløse, 17. Vester Broby?, 18. Værløse, 19. Vrigstad i Småland (uden for kortet).