Epitafiet

På triumfbuen, til venstre for korbuen er der placeret et mindesmærke over jubilaren Holger Halling. Det er udført i nyklassisk stil. Mindesmærket er lavet af marmor, det har en søjleformet indramning, en sejrspalme pryder den øverste del, mens fodstykket er opdelt af lodrette rundstave. I topstykket indgår i et cirkelfelt en slange, der bider sig selv i halen – det er evighedens symbol.

Indskriften læser: Barnlig kierlighed satte dette minde ower de beste forældre jubellæren Holger Halling sognepræst i Ballerup og Maalew fød i Taarnbye den 1. August 1718 død i Ballerup den 16. Januar 1799 og Birgitte Kirstine Mossin fød i Twersted præstegaard dem 10. nowbr. 1722 død i Ballerup den 19 Julij 1794 begge virksomme for menneskeheden skiønt daadfulde i stilhed agtede af deres owermænd elskede af deres liige ungdommens weiledere armods trøst fred ower deres grav

(Jubellærer kaldte man den gejstlige, når han havde virket som præst i 50 år. Jubellærer = jubilar).

Copyright

© Annedorte Vad 2011
Enlightenment Production