Rochus skulle være født i Montpellier lidt før 1300-tallets midte, hvor han var ud af en rig slægt. Legenden fortæller om ham, at han fra barnsben var meget from, og da forældrene døde skænkede han deres rigdom til de fattige. Derefter drog han på valfart til Rom. Under denne rejse opdagede han, at han kunne helbrede syge ved at gøre korsets tegn. Da dette var på den tid pesten hærgede Europa rejste han således rundt og helbredte mange. Ved pestens udbrud var det Sankt Sebastian man bad til, men Sankt Rochus gik hen og blev en afløser for ham. Da pesten var overstået bad man til Sankt Rochus mod alle slags hærgende sygdomme.
I Danmark kender man først til dyrkelsen af Sankt Rochus fra 1400-tallets slutning. I Skive gamle kirke er han gengivet med en engel ved sin side, hvor han fremviser en pestbyld på sit ene ben. Bylden på hans ben henviser til, at han selv blev smittet med pest, men blev helbredt igen af en engel.
|
|