|
I det Nye Testamente er Maria Magdalene egentlig tre forskellige figurer, men i middelalderen smeltede de sammen til én. Oprindeligt var Maria Magdalene at opfatte som synderinden, men det betød ikke, at hun ikke kunne opnå helgenindeværdighed.
I forhold til de 7 hovedsynder var man i middelalderen sikker på, at hun havde hengivet sig til Luxuria, dvs. vellysten. Man ved med sikkerhed, at fra det 13. århundrede har man i Danmark æret Maria Magdalene som helgen, og fra senmiddelalderen kender man til mange bønner, der omhandler hendes store kærlighed til Frelseren.
I billedkunsten i senmiddelalderen gengives Sankt Maria Magdalene som en skønhed, rigt klædt, til tider hændervridende og grædende, men stadig fuld af ynde. Det kan dog være svært at se på kalkmaleriet fra Skive gamle kirke.
|
|
