|
Sankt Margaretha er kendt tilbage fra det 9. århundrede, hvor hendes legende er forfattet. Den beretter om den unge kyske jomfru, der ikke ville gifte sig på grund af sin kristne tro og derfor må gå så mange lidelser igennem. Under sit martyrium udholdt Margaretha så mange pinsler, at tilskuerne lod sig omvende til den kristne tro, men til slut huggede bødlen hendes hoved af. Denne del af legenden ligner så mange andre helgenindelegender.
Men Margarethalegenden adskiller sig ved at berette om hendes møde med den onde. Legenden fortæller hvordan han viser sig for hende som en drage, der vil sluge hende, men han bliver aftvunget sin hemmeligheder og fortrængt igen da Margaretha gør korsets tegn.
I senmiddelalderen var Sankt Margaretha en af Nødhjælperne samt en af fire store jomfruer sammen med Sankt Barbara, Sankt Catharina og Sankt Dorothea. Hendes sidste bøn var for dem, der mindes hende og især for kvinder i barnsnød.
I billedkunsten gengives Sankt Margaretha ofte med en korststav som attribut som hun støder i gabet på dragen.
|
