Lucius

Sankt Lucius
Pave 253-254 og martyr

Attribut: Rist
Helgendag: 4. marts og 25. august

Lucius, der var pave i perioden 253-54, led martyrdøden under en række kristenforfølgelser. Men det er ikke det, der gør ham interessant i Danmark. Uden for Danmark var og er Sankt Lucius stort set ukendt, og den eneste grundt til han er kendt i danmark, er fordi han er værnehelgen for Roskilde Domkirke.

Legenden om Sankt Lucius er med stor sandsynlighed skrevet i Roskilde efter hans relikvier var bragt dertil. Hvordan Sankt Lucius hjerneskal blev bragt til Roskilde beretter legenden om to kanniker der blev sendt til Rom for at hente et relikvie efter en romersk martyr. I Sankt Caecilie kirke fandt man Lucii hjerneskal lysende og strålende som solen, hvilket blev taget som et tegn på, at dette var det rette relikvie. På vej hjem med hjerneskalen rejste et søuhyre et stormvejr på Østersøen, men da man hældte noget vand i havet, der havde været i berøring med Lucii hjerneskal, lagde uvejret sig.

På kalkmaleriet fra Roskilde Domkirke kan Sankt Lucius skimtes, hvor han træder uhyret under fode.

Martyr. 7. januar & 25. juni.
Knud Lavard var søn af kong Erik Ejegod og det har vel ikke været tilfældigt, at kongen gav sin søn navnet Knud efter sin bror, der netop var ophøjet til helgen. Knud Lavard blev opdraget hos Skjalm Hvide og i en alder af 16 år blev han sendt til det sachsiske hof. Som 19 årig blev han hertug i Sønderjylland. Knud Lavard blev dræbt i forbindelse med et gilde hos kong Niels i julen 1130, af Niels´ søn Magnus. Sidenhen blev Knud Lavards helgenry opbygget af sønnen Valdemar d. Store til kongeslægtens ære.
Dyrkelsen af Sankt Knud hertug knyttede sig i første omgang til gildevæsenet. Men i løbet af middelalderen udviskedes grænserne mellem de to Sankt Knud´er og i senmaiddelalderen er det ofte Sankt Knud d. Hellige der tænkes på, når Sankt Knud nævnes.