Judocus levede i det 7. århundrede, hvor han var kongesøn i Bretagne. Judocus legende fortæller, at han gav afkald på kongekronen for at blive eneboer og leve som en sand kristen. Alligevel beretter legenden hele tiden om mennesker omkring Judocus og da han rejste meget blandt andre mennesker er betegnelsen eneboer måske misvisende. En af hans mange rejser var en pilgrimsfærd til Rom. Mirakler er der ikke mange af i legenden, men der er to, der er værd at bemærke. Det ene er brødmiraklet, hvor Sankt Judocus forærede sit brød til fire tiggere. Disse viste sig dog at være Vorherre selv og dagen efter modtog Judocus sin belønning i form af fire skibsladninger brød. Det andet mirakel legenden fortæller om, var da hans fælle tørstede i ødemarken stak Judocus sin stav i jorden og en kilde sprang frem.
Sankt Judocus gengives som pilgrim i billedkunsten og kan derfor let forveksles med Sankt Jacob den Ældre.
|
|