|
Oprindeligt var Sankt Jørgen en af østkirkens store helgener, men omkring det første korstog (startede i 1095) bredte Sankt Jørgenlegenden sig til Vesteuropa. I sin oprindelige form var Sankt Jørgen den kristne ridder, der besejrede dragen, reddede prinsessen og omvendte en hel by til kristendommen. Det er også som sådan de fleste kalkmalerier gengiver Sankt Jørgen. Til hest i kamp mod dragen, som det ses på kalkmaleriet fra Bellinge kirke. Kun i enkelte kirker gengives han alene, eller som i Broager, hvor det er hans martyrium der er malet. Det var især i den sene middelalder, at dyrkelsen af Sankt Jørgen var udbredt i Danmark. Her var det ikke så meget den tapre ridder, der blev dyrket. Det var de værgeløses beskytter. I løbet af det 14. århundrede havde næsten samtlige spedalskhedshospitaler valgt Sankt Jørgen som skytshelgen, og disse hospitaler, der lå uden for næsten hver købstad kom til at hedde Sankt Jørgensgårde. Derudover blev Sankt Jørgen i løbet af 1400-tallet regnet som en af Nødhjælperne. At han var populær kan ses ved, at han er en af de oftest gengivne helgener i kalkmalerierne i perioden 1450-1536.
|
|
