|
Fransiscus var søn af en rig italiensk købmand og levede i sin ungdom en letsindig ung sorgløs tilværelse, men efter en sygdomsperiode omkring 20 års alderen valgte han at leve et liv blandt de fattige i dyb religiøsitet.
Det store vendepunkt i Fransiscus' tilværelse kom da Gud befalede ham at genopbygge et lille kapel, der lå udenfor hans fødeby Assissi. Efter at have "genrejst" kapellet samlede han sine kræfter om at elske Gud, leve i fattigdom og udbrede den kristne tro.
Fransiscus levede efter nogle få, men klare regler. Absolut lydighed, fattigdom og kærlighed til evangeliet. De samme enkle regler gjaldt for den munkeorden han stitfede; franciskanerne, en tiggermunkeorden på lige fod med dominikanerne.
På kalkmaleriet fra Linderöd kirke ses Sankt Fransiscus modtage stigmata, sår som efter Krist korsfæstelse, der blev opfattet af senmiddelalerens mennesker som en vej til andagt og indsigt i Kristi lidelse; en hovedsag i senmiddelalderens fromhedsliv. Stigmatiseringen er også Sankt Fransiscus' attribut.
|
