|
I senmiddelalderen var Sankt Erasmus en af de meget folkekære helgener, da man vidste at hans bønner blev hørt. Erasmus var biskop i Antiochia, hvorfra han flygtede til Libanons bjerge under kejser Diocletians kristenforfølgelser. Her levede han som eneboer, men en stemme bød ham at vende tilbage til sin stad. Erasmus blev dog fængslet og udsat for tortur, efter at have helbredt folk, der var besatte af djævelen. Men en engel befriede ham og førte ham til Illyrien, hvor han omvendte mange til den kristne tro. Da Ersamus lå for døden bad han til Gud om alle der bad til Gud i Erasmus' navn ikke skule lide mangel her i livet, og derefter skulle opnå det evige liv. Det var denne bøn, der gjorde Sankt Erasmus til en af Nødhjælperne.
En mundtlig overlevering fortæller at Sankt Erasmus fik vundet tarmene ud af maven. Af samme grund mente man at han gik i forbøn for folk med mavesmerter. Særligt i det 15. århundrede bliver Sankt Erasmus gengivet med svinget han fik vundet tarmene ud med som attribut. En anden overlevering fortæller, at han blev kogt i en gryde olie og kan derfor til tider ses gengivet med en gryde som attribut.
|
|
