Restaureringen af kalkmalerierne

I forbindelse med udbygningen af kirken i 1885, blev kalkmalerierne genfundet. Indtil da havde de i århundreder været dækket af hvidtekalk. Kalkmalerierne blev afdækket og restaureret af dekorationsmaler V. Sørensen som også opmalede og supplerede udsmykningen. På den tid lagde man ofte mere vægt på helheden end på bemalingens originalitet. Det var almindeligt, at man opmalede motiverne og rekonstuerede manglende partier.

Sod fra kakkelovnen gjorde det i 1935 nødvendigt at restaurere billederne. Kalkmalerier blev nu betragtet som historiske levn, der helst skulle stå uændret, og derfor blev V. Sørensens 50 år gamle opmalinger og tilføjelser fjernet. Denne restaurering blev udført af Ole Søndergaard.

I 1968 blev den kalkmalede udsmykning renset af Olaf Hellvik. På grund af de elektriske varmeapparater som udtørrede luften, smuldrede kalken og malerierne faldt ned. Det blev derfor allerede i 1980 nødvendigt med en genrestaurering, som blev foretaget af konservatorerne Kirsten Trampedach og Mette Jensen.

Nogle af motiverne har kun været fragmentarisk bevaret, hvorfor man har fundet det nødvendigt at gøre tilføjelser. Således Kain & Abel, hvor den nederste del af Kain er genskabt ligesom den bedende præst ved St. Jakob er det. Man ser også en restaurators stavefejl i den latinske indskrift under St. Jørgen og dragen. Andre motiver har været så dårligt bevaret at de ikke blev restaureret og derfor ikke længere står fremme, v i kender dem fra Nationalmuseets akvareller. Kirken har desuden haft udsmykninger fra 1600-tallet, men disse blev fjernet, da man fremdrog de underliggende lag.