Marie Magdalene

Marie blev kaldt Magdalene efter den by, hvor hun kom fra (Magdala). Hun var oprindelig kendt som synderinden, men Jesus fordrev hendes dæmoner, og hun blev hans trofaste følger.

Marie Magdalene stod tæt ved korset da Jesus blev korsfæstet, og da hun senere gik hen for at salve hans lig, blev hun den første person han viste sig for efter sin opstandelse. Jvf. Johannes Evangeliet 20,17-18: "Jesus sagde til hende: "Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: "Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud"".

I Ballerup kirke er Marie Magdalene afbildet med en salvekrukke.

Det tydeligt grønne i glorien skal vise, at man over hendes hoved ser lige ind i himlen.

Helgendag: 22. Juli.

Tilbage til forrige
Videre til næste