Den romanske kirkeDa Ballerup kirke først blev bygget, bestod den som de andre romanske landsbykirker kun af skib og kor (muligvis med en apsis - den halvrunde bue mod øst på koret). Kirken blev bygget af sten man fandt på markerne. Stenene blev kløvet og tilhugget ligesom ved de fleste andre sjællandske kirker. Disse tilhuggede kampesten kan man stadig se på kirkens sydside. Kirken havde i den romanske tid to indgangsdøre, for mænd og kvinder brugte ikke samme indgang. Kvinderne gik ind gennem døren i nord, mens mændene brugte døren mod syd. Mændenes dør er i dag tilmuret, men går man om på kirkens sydside, kan man godt se, hvor den har siddet. Kirkens grundplan omkring år 1200-1250 da kirken blev
bygget. |
![]() |
||||||||
Den romanske stilDen romanske stil er let genkendelig. Kirken blev bygget af store sten som man tilpassede i mere eller mindre grad. I Jylland skar man dem til så de var helt firkantede og passede perfekt sammen, det kaldes kvadersten. På Sjælland bevarede man den naturlige form, man delte dem stort set blot på midten og fyldte mørtel i mellemrummene. |
|||||||||
|
|||||||||
|
|||||||||